Sociale medier påvirker indkøbsmønstrene hos over 50 pct. af forbrugerne #sbdk

I en ny undersøgelse, som IBM har gennemført i flere europæiske lande, står det klart, at sociale medier påvirker forbrugernes indkøbsmønstre langt mere end tidligere antaget. Faktisk bidrager de sociale medier til at forme indkøbsmønstrene hos over 50 pct. af respondenterne mellem 16-64 år, som har adgang til internettet.

Hvad betyder dette? Ifølge David Hogg, der er Commerce Solutions Regional Leader i IBM og taler på Smarter Business 2011, skal detailhandlen opfatte de sociale medier som et helt nyt, tværgående salgsvindue, hvor detailhandlen har mulighed for at levere en mere personlig brandoplevelse.

Forbrugere anvender de sociale medier på sofistikerede måder. De undersøger produkter, priser, tilbud og andre forbrugeres synspunkter, førend de træffer beslutning om at købe. Dette påvirker salg på tværs af alle indkøbskanaler.

Med realtidsanalyser af kundernes kommentarer og indkøb via sociale medier kan detailhandlen agere på baggrund af, hvad der bliver skrevet og købt. Detailhandlen kan levere et personligt markedsføringstilbud baseret på kundernes shoppingprofil, præferencer og beslutninger, hvilket bidrager til at maksimere indtægterne.

Også mobiltelefonen er en væsentlig og eftertragtet købskanal for forbrugere. 51 pct. af respondenterne har købt via mobilen, og 67 pct. af disse forbrugere finder det vigtigt, at de kan placere en ordre via mobilen, hvilket indikerer, at dette er et marked i vækst.

På Smarter Business 2011 vil David Hogg uddybe IBM’s Smarter Commerce-initiativ, som dels undersøger, hvordan sociale netværk påvirker vores købsadfærd i detailkanalen, dels hjælper virksomheder med at implementere nye måder af købe, sælge og øge kundeloyaliteten på i en ny æra, hvor kunderne langt hurtigere skifter præferencer.

Lyt med og stil spørgsmål, når David Hogg indtager podiet på Smarter Commerce-sporet på Smarter Business 2011. Læs mere her: http://www-01.ibm.com/software/dk/ibmsmarterbusiness2011/agenda.html

Af Asger Klindt, Country Manager Industry Solutions & Nordic Manager Enterprise Content Management

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s