Sæt dit kryds ved digitale velfærdsydelser #sbdk

Hvor er det godt at se, at digitalisering af den offentlige sektor af flere politikere fremhæves som en af nøglerne til at sikre velfærden og holde de offentlige udgifter i ave.

Den offentlige sektor er kommet langt gennem heroisk kæmpen af såvel sektorens egne ildsjæle som dens leverandører og har fået etableret et fundament af fællesoffentlige løsninger. Grundtanken har været at gøre tingene billigere og hurtigere.

Og det er da også korrekt, at der kan flyttes mange ressourcer fra ”kolde hænder” til ”varme hænder”, hvilket alle politikere har som prioritet. Andelen af de 850.000 offentligt ansatte, der beskæftiger sig med administrative opgaver, kan hver især spare fx 12 minutter om dagen ved at lade it automatisere de rutineprægede og trivielle opgaver. Automatisering er et veldokumenteret redskab, som kan implementeres i et tempo, der tillader kulturen og budgetterne at følge med.

Dog bør vi fremadrettet se anderledes på digitalisering. Det handler ikke bare om at gøre tingene billigere og hurtigere, men også bedre og smartere.

Hvis teknologien kan anvendes til fx at

1)     give kronikeren et bedre liv gennem telemedicin og hjemmebehandling,

2)     øge borgernes sikkerhed i lokalområder gennem overvågning

3)     optimere trafikken, så den flyder meget bedre (trafikkøerne på de danske motorveje svarer i spildtid til 50.000 fuldtidsjob. Læg dertil de enorme mængder CO2-udslip, som stillestående trafik udleder hvert år til skade for klimaet)

4)     visualisere drikkevandets flow fra kilde til vandhane og dermed være i stand til at bremse spredning af E.Coli-bakterier ved fx oversvømmelser og vandforurening

– så opnår vi en reinkarnation af de offentlige serviceydelser, der ikke bare bliver billigere, men også smartere. Lad os kalde dem digitale velfærdsydelser. Borgerens reaktion til fremtidens nye digitale velfærdsydelser skal være et overrasket ”hvor smart!” og ikke ”sikken et dumt papkort.”

Det bliver en rejse at finde og udvikle disse digitale velfærdsydelser, men det er et perspektivrigt, borgerfokuseret tillæg til digitaliseringen af den offentlige sektor, som må tiltale enhver, der ønsker at drøfte borgernes værdi af den offentlige sektor.

Træf et godt valg!

Af Peter B. Lange, Executive IT-Architect, europæisk ansvarlig for IBM’s løsninger til borgerselvbetjening

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s